VORES HOLD
GITTE ENGHOLM
Gitte Engholm er uddannet skolelærer, antropolog og ph.d. i antropologi. Hun har været ansat på Nationalmuseet som museumsinspektør siden 2004 med ansvar for udvikling af publikumsarrangementer, der kan være alt fra udstillinger, digital formidling, undervisning, workshops, debatter og events. Hun har en lang erfaring med formidling fra tidligere ansættelser som højskolelærer på Grundtvigs højskole, udstillingsarrangør på Louisiana og underviser i dansk som andetsprog.
På Nationalmuseet har Gitte arbejdet med outreach-projekter og med udvikling af nye publikumsgrupper på museet gennem samskabte events. Ligesom hun har erfaring med at inddrage frivillige og frivilligorganisationer i formidlingsarbejdet på museet. Fra tidligere ansættelser som skolelærer, forsker og evaluator har hun bred indsigt i flygtninge- og integrationsområdet som sådan og integration i praksis. I 2018 afsluttede Gitte en lederuddannelse på Harvard Business School.
Niels Righolt
Niels Righolt har ansvar for den strategiske og ledelsesmæssige udvikling hos CKI, og er særligt engageret i projekter som undersøger mulighederne for et styrke det kulturelle demokrati i Danmark. Niels var med til at skabe Nordisk Forum for Interkultur i 2007 og han har siden siddet i en række fora med interkultur som omdrejningspunkt; bl.a. Platform for Intercultural Europe, SKIS (DK). Et andet område som trækker på hans faglige ekspertise er publikumsområdet, hvor han har bidraget til en mængde projekter og programmer i ind-og udland. Niels er medlem af EU’s ekspertgruppe på området, han er medlem af ADESTE konsortiet og i bestyrelsen for Audiences Europe Network og det Nordiske Arts and Audiences. Siden han i 1993 begyndte han sin professionelle karriere i kultursektoren har Niels arbejdet som bl.a. producent og curator, som informationschef, kunstnerisk leder, kulturhuschef, kulturpolitisk udvikler, administrerende direktør og politisk rådgiver. Som kunstnerisk leder og virksomhedschef for Dunkers Kulturhus (2001-2007) i Helsingborg var Niels den yderst ansvarlige for en Sydsveriges største kulturinstitutioner, som udviklede en mangfoldighedsstrategi som et helt centralt performativt greb.
Linda Nørgaard-Andersen
Linda Nørgaard-Andersen er Programchef på Arbejdermuseet siden 2017 og til dagligt ansvarlig for udviklingen af formater og koncepter, der sikrer tydelige sammenhænge mellem museets strategi og dets udstillinger, undervisning og generelle formidlingstilbud herunder events og formater inden for livslang læring. Fra 2008-2017 har hun været ansat i Skoletjenesten som undervisnings- og udviklingsansvarlig på Arbejdermuseet, hvor hun med projekter som UHØRT UNGDOM og Unge stemmer har været med til at skabe en platform for demokratisk deltagelse og pædagogik i museets profil. I perioden fra 2009 -2016 har hun endvidere været koordinator i Skoletjenesten. Her har hun arbejdet med institutionens generelle pædagogiske udvikling samt været ansvarlig for løbende efteruddannelse og kurser bl.a. som kursusleder på Museums Undervisnings Uddannelsen under ODM.
Buthaina Shaheen
Buthaina Shaheener Programchef på Det Syriske Kulturinstitut i Danmark (SKDK). Hun er en tværfaglig person med akademisk- og erhvervsfaglig baggrund bl.a. inden for projekt udviklingsarbejde, research og undervisning. Hun har beskæftiget sig med emner relateret til Mellemøsten, kulturmøder, asylområdet og flygtningearbejde.
Buthaina har arbejdet i flere lande såsom Syrien, Italien og Danmark i både skoler, universiteter, internationale og humanitære organisationer. Hun brænder for at arbejde i teams, hvori hun finder inspiration.