RAPPORT 1
Hvordan opfattes og opleves begrebet “medborgerskab” blandt syriske nyankomne i en dansk kontekst? I rapporten På sporet af den aktive medborger, udarbejdet af Buthaina Shaheen og Liv i Dali fra det Syriske Kulturinstitut i Danmark, undersøges og forklares de betydninger og opfattelser af “medborgerskab” en gruppe nyankomne syrere tillægger dette begreb.
Rapporten tilbyder en indsigt i de nyankomne syreres første møde med Danmark og nogle af deres tanker om “medborgerskab”. Undersøgelsen udleder, at flere af interviewpersonerne ikke føler sig som medborgere, da de oplever ikke at have samme muligheder og rettigheder, som andre borgere i Danmark med permanent opholdstilladelse og statsborgerskab. Samtidig påpeger deltagerne, at det er vigtigt for dem selv at være i arbejde, at være selvforsørgende samt at kunne mestre det danske sprog for at øge deres muligheder for at kunne skabe relationer og at indgå i forskellige former for fællesskaber. Endeligt konkluderer rapporten, at det er projekter som CULINN, der kan være med til at skabe det rum, som kan styrke sprogindlæringen og samtidig fremme nye borgeres mulighed for at kunne agere samt føle sig som medborgere.
Denne første rapport i CULINN-projektet er en sammenfatning af viden fra den indledende pilotundersøgelse, der skal være med til give museets formidlere bedst mulige forudsætninger for at tilrettelægge forløbet til sprogskolerne.
RAPPORT 1
Hvordan opfattes og opleves begrebet “medborgerskab” blandt syriske nyankomne i en dansk kontekst? I rapporten På sporet af den aktive medborger, udarbejdet af Buthaina Shaheen og Liv i Dali fra det Syriske Kulturinstitut i Danmark, undersøges og forklares de betydninger og opfattelser af “medborgerskab” en gruppe nyankomne syrere tillægger dette begreb.
Rapporten tilbyder en indsigt i de nyankomne syreres første møde med Danmark og nogle af deres tanker om “medborgerskab”. Undersøgelsen udleder, at flere af interviewpersonerne ikke føler sig som medborgere, da de oplever ikke at have samme muligheder og rettigheder, som andre borgere i Danmark med permanent opholdstilladelse og statsborgerskab. Samtidig påpeger deltagerne, at det er vigtigt for dem selv at være i arbejde, at være selvforsørgende samt at kunne mestre det danske sprog for at øge deres muligheder for at kunne skabe relationer og at indgå i forskellige former for fællesskaber. Endeligt konkluderer rapporten, at det er projekter som CULINN, der kan være med til at skabe det rum, som kan styrke sprogindlæringen og samtidig fremme nye borgeres mulighed for at kunne agere samt føle sig som medborgere.
(Denne første rapport i CULINN-projektet er en sammenfatning af viden fra den indledende pilotundersøgelse, der skal være med til give museets formidlere bedst mulige forudsætninger for at tilrettelægge forløbet til sprogskolerne).
RAPPORT 2
Rapporten Integration er når mennesker mødes – en rapport om frivillige fællesskabers inklusion af nye borgere af Rebecka Söderberg, stud.mag i Europæisk etnologi ved Københavns Universitet, tager udgangspunkt i en undersøgelse af frivillige fællesskaber, hvor nye borgere indgår som frivillige og som deltagere.
Rapporten udfolder, hvordan frivillige fællesskaber spiller en aktiv rolle i modtagelsen af nye borgere og præsenterer et indblik i de frivillige fællesskabers præmisser, principper og praksisser, for at skabe et godt afsæt for udvikling af bæredygtige koncepter og samarbejder omkring medborgerskab i en museal kontekst. Afslutningsvis leverer rapporten en ‘open ended’ liste med opmærksomhedspunkter, som museer med fordel kan være opmærksomme på ved etablering af samarbejder med den frivillige verden.
Rapporten er blevet til som en optakt til CULINN projektets 2. fase i 2018, som led i den trekløver af rapporter, der bidrager til projektets vidensmæssige grundlag.
RAPPORT 2
Rapporten Integration er når mennesker mødes – en rapport om frivillige fællesskabers inklusion af nye borgere af Rebecka Söderberg, stud.mag i Europæisk etnologi ved Københavns Universitet, tager udgangspunkt i en undersøgelse af frivillige fællesskaber, hvor nye borgere indgår som frivillige og som deltagere.
Rapporten udfolder, hvordan frivillige fællesskaber spiller en aktiv rolle i modtagelsen af nye borgere og præsenterer et indblik i de frivillige fællesskabers præmisser, principper og praksisser, for at skabe et godt afsæt for udvikling af bæredygtige koncepter og samarbejder omkring medborgerskab i en museal kontekst. Afslutningsvis leverer rapporten en ‘open ended’ liste med opmærksomhedspunkter, som museer med fordel kan være opmærksomme på ved etablering af samarbejder med den frivillige verden.
(Rapporten er blevet til som en optakt til CULINN projektets 2. fase i 2018, som led i den trekløver af rapporter, der bidrager til projektets vidensmæssige grundlag).
RAPPORT 3
Rapporten Museer, kulturelt medborgerskab og samskabelse – En kortlægning af kulturhistoriske museers erfaringer med formidling målrettet flygtninge og nytilkomne borgere i Danmark er blevet til som en optakt til CULINN projektets anden fase.
Rapporten baseres på indsamlede data fra en spørgeskemaundersøgelse af primært kulturhistoriske museer i Danmark (efterår 2017) med henblik på at tilvejebringe information om danske museers eksisterende erfaringer med integrationsrelaterede projekter. Herunder formidling til nytilkomne som gruppe, outreach projekter og samarbejder med lokale aktører med særligt fokus på sprogcentre. Rapporten peger på centrale refleksioner og vigtige erfaringer hos et dansk museumslandskab, der samlet set giver sig i kast med inkluderende og dialogiske rum for samskabelse på tværs af befolkningsgrupper.
Indledningsvis belyser rapporten kort rammen for museernes samfundsmæssige rolle i Danmark 2018, med udgangspunkt i retningslinjer fra Kulturministeriet og ICOM (International Council of Museums) om museernes demokratiske og bæredygtige forpligtelser. Set i lyset af museernes forpligtelse til at danne grundlag for medborgerskab ser rapporten derefter nærmere på de gældende politiske krav om medborgerskab og integration, som nytilkomne borgere forventes at leve op til ved opholdstilladelse. Dernæst beskrives selve undersøgelsen, herunder udfoldes besvarelser fra museerne med en opsummerende sammenfatning af de gennemgående tendenser. Desuden er der inkluderet to opfølgende interviews med kulturinstitutioner, der har haft særlige erfaringer med integrationsrelaterede projekter. Tilsidst præsenteres en række opmærksomhedspunkter, baseret på undersøgelsens resultater, som skal danne grundlag for en videre inspiration til en best practice for museet der ønsker at være med til at løse fælles politiske udfordringer anno 2018, relateret til emner som integration, sammenhængskraft, deltagelse, nytilkomne og medborgerskab.
RAPPORT 3
Rapporten Museer, kulturelt medborgerskab og samskabelse – En kortlægning af kulturhistoriske museers erfaringer med formidling målrettet flygtninge og nytilkomne borgere i Danmark er blevet til som en optakt til CULINN projektets anden fase. Rapporten baseres på indsamlede data fra en spørgeskemaundersøgelse af primært kulturhistoriske museer i Danmark (efterår 2017) med henblik på at tilvejebringe information om danske museers eksisterende erfaringer med integrationsrelaterede projekter. Herunder formidling til nytilkomne som gruppe, outreach projekter og samarbejder med lokale aktører med særligt fokus på sprogcentre. Rapporten peger på centrale refleksioner og vigtige erfaringer hos et dansk museumslandskab, der samlet set giver sig i kast med inkluderende og dialogiske rum for samskabelse på tværs af befolkningsgrupper.
Indledningsvis belyser rapporten kort rammen for museernes samfundsmæssige rolle i Danmark 2018, med udgangspunkt i retningslinjer fra Kulturministeriet og ICOM (International Council of Museums) om museernes demokratiske og bæredygtige forpligtelser. Set i lyset af museernes forpligtelse til at danne grundlag for medborgerskab ser rapporten derefter nærmere på de gældende politiske krav om medborgerskab og integration, som nytilkomne borgere forventes at leve op til ved opholdstilladelse. Dernæst beskrives selve undersøgelsen, herunder udfoldes besvarelser fra museerne med en opsummerende sammenfatning af de gennemgående tendenser. Desuden er der inkluderet to opfølgende interviews med kulturinstitutioner, der har haft særlige erfaringer med integrationsrelaterede projekter. Tilsidst præsenteres en række opmærksomhedspunkter, baseret på undersøgelsens resultater, som skal danne grundlag for en videre inspiration til en best practice for museet der ønsker at være med til at løse fælles politiske udfordringer anno 2018, relateret til emner som integration, sammenhængskraft, deltagelse, nytilkomne og medborgerskab.