CULINN på lokalmuseerne: Bornholms Museum møder Salwa
Her fortæller Salwa, der tidligere var engelsklærer i Syrien, hvad hun sætter pris på ved at bo i boligområdet NordParken.
På Bornholms Museum har vi snakket med en række forskellige mennesker om, hvad de godt kan lide ved området. For Salwa og hendes mand, der er flygtet fra krigen i Syrien, er det vigtigste for dem, at deres døtre er i sikkerhed:
”Sikkerhed, frihed, det er meget vigtigt for mine døtres fremtid. Vi tænker kun på børnene. Fordi jeg kunne ikke sende mine døtre i skole [i Syrien]. Vi var bange for, at der pludselig kom en eksplosion”.